Løbende eller
ad hoc baseret sparring

En virksomhedsleder oplever fra tid til anden situationer, hvor der skal gøres overvejelser eller træffes beslutninger, og hvor det ikke er muligt eller optimalt at drøfte emnet med den øvrige ledergruppe eller de mennesker man har omkring sig i dagligdagen.

 

Det kan være virksomheder, som har en størrelse, som gør, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer, erfaringer eller kompetencer til at få afprøvet en ny idé, en tanke eller en overvejelse. Det kan være en topleder eller ejerleder, som har en overvejelse, en idé eller en problemstilling, som er af en sådan karakter, at der er behov for særlig fortrolig sparring.

Her kan jeg med mine erfaringer og kompetencer agere den fortrolige samarbejdspartner, som lederen kan sparre med. Gennem indsigt i virksomheden er det min opgave at se og bibringe problemstillingen et perspektiv, som ikke er påvirket af dagligdagens driftsmæssige forhold.

 

Sparringen kan arrangeres fast, i en periode eller ad hoc og kan foregå på telefon, Skype, ved fysiske møder eller i en kombination af mødeformerne.